JYSKE BANK - Valuta: Kold tyrker

Udgivet den 09-12-2002  |  kl. 14:20  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank dagens kommentar til valutamarkedet:

Finansmarkederne var endnu engang for langt fremme i skoene med hensyn til de økonomiske fundamentaler. En kendsgerning, som tydeligt blev afsløret i fredags. Den overvejende del af de finansielle aktører havde sat sig op til nogle gode arbejdsløshedstal fra USA. Derfor fik de chokerende dårlige tal mange til at droppe både dollaren og aktierne. Stigningen i arbejdsløshedsprocenten fra 5,7 til 6,0 samt det overraskende fald i antallet af nyansættelser rev sløret fra deres øjne og underminerede deres tro på et kommende opsving i amerikansk økonomi. Ved første øjekast lignede det en kold tyrker for mange markedsdeltagere.

Massakre på Pennsylvania Avenue

Men ikke kun finansmarkederne var chokerede - også det Hvide Hus. Hurtigt efter offentliggørelsen af de økonomiske nøgletal blev både finansministeren Paul O'Neill og den økonomiske toprådgiver Lawrence Lindsey forvandlet til blot historie. Begge blev fyret på foranledning af det Hvide Hus. Det skabte virkelig finansielt røre. Dollaren faldt under 101 overfor euroen, og specielt USD/JPY blev ofret på markedets antagelse om, at den "stærke dollar" politik kunne blive "parkeret" af O'Neills efterfølger. I øjeblikket stiger spekulationerne med hensyn til de mulige efterfølgere. De bedste bud involverer John Snow, bestyrelsesformand for CSX, som finansminister og Stephen Friedman, Goldman Sachs, som økonomisk toprådgiver. Ikke desto mindre går markedets håb på en større forståelse og flair for de finansielle markeder, og Bush håber utvivlsomt på en langt mere aggressiv finanspolitik for at klare de dybtgående problemer i økonomien. Indtil nu er løbet dog helt åbent, og alle venter på en offentliggørelse af det økonomiske team.

Følgelig træder valutamarkedet også vande, men det ser ud til, at pund og dollar kommer til at lide, og at yennen - i det mindste overfor dollaren - vil styrkes, verbal intervention eller ej. Vi forbereder os på et fornyet gensyn med den tidligere top omkring 102,20 i EUR/USD, og sandsynlige niveauer omkring 120 i USD/JPY.

Med hensyn til EUR/GBP så købte vi vores solgte niveauposition tilbage på 63,77 fredag formiddag i erkendelse af, at vores målområde på 63,40 syntes uopnåeligt. Dette efterlader os med en 100% lang position, som vi agter at tage med os op til minimum 65,00.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Endnu en rekord - trukket af Micron, Nvidia og Apple
06:30 Kalender med link - fredag den 27. september
18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk