Jyske Bank venter ingen nedjustering fra Danske Bank

Udgivet den 10-04-2008  |  kl. 11:11  |  

I dagens udgave af Børsen spekuleres der i en nedjustering fra Danske Bank.

Jyske Bank vurderer på nuværende tidspunkt ikke, at Danske Bank vil komme med en decideret nedjustering af forventningerne i forbindelse med regnskabet for 1. kvartal d. 29. april.

- Danske Bank udstak i forbindelse med årsregnskabet et temmelig stort interval for forventningerne til 2008. Vi vurderer, at Danske Bank på nuværende tidspunkt er på vej til at lande ca. midt i det givne interval for det samlede resultat, (Danske Bank forventer mellem 0 og 7 pct. vækst i det samlede resultat). På trods af et vanskeligt 1. kvartal forventer vi, at Danske Bank vil holde fast i forventningerne, skriver Jyske Bank.

Danske Bank falder 1,4 pct. til kurs 172,25 i dagens marked.

Udgivet af: NPinvestordk