Obligationer/åbning: Renterne køler af efter amerikansk U-vending mandag

Udgivet den 24-10-2023  |  kl. 09:01  |  

De danske statsrenter har slået bak tirsdag morgen, efter at de amerikanske renter også tog sig en U-vending ud på handelsdagen mandag og endte med et betydeligt fald.

I den tidlige handel i USA mandag var renten på den toneangivende tiårige T-bond ellers kortvarigt over 5,00 pct. for første gang siden 2007.

Men siden meldte hedgefondinvestoreren Bill Ackman ud på det sociale medie X, at hans selskab, Pershing Square, havde lukket alle korte positioner i obligationer - altså spekulationer i flere rentestigninger - fordi risikoen for nu er for stor.

Det skabte en vending i markedet, og renterne gik fra stigninger til fald.

Tesen hos Bill Ackman - og flere andre markedsaktører i øvrigt - er, at den store usikkerhed i verden for tiden kan føre til, at investorerne søger mod sikker havn i de amerikanske statspapirer, hvilket vil få kurserne til at stige og sende renterne ned.

Den tiårige amerikanske rente faldt med 7 basispoint til 4,85 pct. mandag, og herhjemme bakker renten på det toneangivende tiårige papir fra start tirsdag med 5 basispoint til 3,11 pct.

Mandag faldt renten med 1 basispoint.

Tirsdag har investorerne nok at se til med en bølge af PMI-aflæsninger fra hele verden.

Allerede natten til tirsdag gik det løs i Japan, og ud på formiddagen kommer turen til de store økonomier i Europa og også den samlede eurozone, inden der sidst på eftermiddagen serveres tal fra USA.

Fra morgenstunden har der også plads til et tal for den tyske forbrugertillid i november i den tætpakkede kalender, der på aktiesiden også indeholder et hav af regnskaber fra ind- og udland.

Forbrugertilliden i Europas største økonomi er fortsat helt i kulkælderen, da den i november faldt til minus 28,1 fra minus 26,7 måneden før, viser tal fra Gesellschaft für Konsumforschung tirsdag morgen.

Økonomerne havde til sammenligning ventet et indeks på minus 27,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.