Kæmpe herskabslejlighed er nu Danmarks dyreste

Udgivet den 09-01-2018  |  kl. 14:36  |  
Lejlighed på Dag Hammarskjolds Alle 42d

Lejlighed på Dag Hammarskjölds Alle 42d, 4. og 5. sal. Foto: Claus Borg & Partner

2018 er knap begyndt, og alligevel har det nye år nu allerede leveret noget helt ekstraordinært til boligmarkedet. Det sker i form af en vild luksuslejlighed på Dag Hammarskjölds Alle på Østerbro i København, der med en pris på 23,7 millioner kroner rykker direkte ind på førstepladsen på listen over de dyreste ejerlejligheder på det danske marked.

"Lejligheden har panoramaudsigt over søerne, en beliggenhed tæt på Trianglen og et areal på hele 616 kvadratmeter. Det er ikke for sjov, at mægleren i salgsopstillingen kalder den en herskabslejlighed. Den er helt ekstraordinær og har en pris, der er mere end fire millioner kroner højere end markedets hidtil dyreste," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

En af de dyreste nogensinde

Faktisk er lejligheden på Dag Hammarskjölds Alle i Top 20 over de dyreste lejligheder til salg på Boligsiden.dk nogensinde. Men på trods af prisen på et godt stykke over de 20 millioner kroner, så er kvadratmeterprisen på godt 38.000 kroner faktisk et lille stykke under gennemsnittet for Københavns Kommune, der er tæt på 40.000 kroner.

"Nogle lejligheder på Østerbro har kvadratmeterpriser tæt på 100.000 kroner, og skulle den her kæmpestore lejlighed gøre det efter, så ville den samlede pris komme op over 50 millioner kroner. Den lave kvadratmeterpris er snarere et udtryk for en realistisk tilgang til markedet, end det er et udtryk for, hvad en kvadratmeter reelt er værd for lejligheder med den her beliggenhed," siger Birgit Daetz.

Danmarks dyreste lejlighed er fordelt med 330 kvadratmeter på 4. salen og en vindeltrappe op til 5. sal, der er indrettet med 286 kvadratmeter bolig med flere værelser, der lige nu er udlejet som studieboliger, men som på sigt kan blive selvstændig bolig eller tagterrasse.

Top 5: De dyreste lejligheder i Danmark

1. Dag Hammarskjölds Alle 42D, 4. og 5. sal
2100 København Ø
Udbudspris: 23.700.000 kr.
Kvadratmeterpris: 38.474 kr.

2. Strandpromenaden 55, st.
2100 København Ø
Udbudspris: 19.500.000 kr.
Kvadratmeterpris: 55.085 kr.

3. Strandgade 85, 4.4, Krøyers Plads
1401 København K
Udbudspris: 17.750.000 kr.
Kvadratmeterpris: 85.749 kr.

4. Scherfigsvej 6A, 5. sal
2100 København Ø
Udbudspris: 17.000.000 kr.
Kvadratmeterpris: 77.273 kr.

5. Tuborg Sundpark 10, 4. th
2900 Hellerup
Udbudspris: 16.995.000 kr.
Kvadratmeterpris: 104.907 kr.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport