København overhales af andre storbyer
København sakker bagud i feltet af europæiske storbyer. Stockholm og Helsinki oplever vækst og giver den danske metropol baghjul.
Det viser en analyse, som Cowi har udarbejdet for Hovedstadens Udviklingsråd, HUR.
Det er især på parametrene for vækst og produktivitet, at København ligger i den tunge ende - i øvrigt sammen med Berlin og til dels Amsterdam.
Derimod ser det noget bedre ud, når det drejer sig om information og kommunikationsteknologi, innovation og human ressources.
Men på alle fronter står Stockholm og Helsinki stærkere med Oslo i hælene.
HURs adm. direktør, Claes Nilas, kalder det utilfredsstillende, at en region som København, der har en ambition om at førende i Norden, ikke står stærkere.
"Vi ligger nede bag i feltet. Og vi ligger hele tiden samme sted. Når man går ned i detaljerne i rapporten, kan man se, at der næsten ikke er nogen områder, hvor vi er nummer et," siger Claes Nilas til Berlingske Tidende.
/Netavisen Infopaq/
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›