Københavns Lufthavne / Ny bagagekonflikt truer i Kastrup - avis

Udgivet den 12-08-2013  |  kl. 08:15  |  

Københavns Lufthavne er i fokus, eftersom SAS-salget af SAS Ground Handling kan skabe en ny konflikt i Kastrup med arbejdsnedlæggelser, hvis der pilles ved de ansattes løn eller arbejdsvilkår. Det skriver Berlingske Business mandag morgen.

I disse dage forhandler SAS og verdens største handlingselskab, schweiziske Swiss­port, nemlig om at flytte SAS Ground Handling, der håndterer bagage i blandt andet Kastrup Lufthavn, over i et joint venture med schweizerne som primær ejer med 51 procent. Det kan betyde mørkere tider for de i alt 5.500 ansatte i SAS Ground Holding, frygter deres fagforbund 3F.

Selskabet er en underskudsforretning for SAS, og det kalder med al sandsynlighed på en opstramning af organisationen, som Swissport vil stå i spidsen for, skriver Berlingske Business.

Udgivet af: Aktiefokus