Køberne har fået flere valgmuligheder på boligmarkedet

Udgivet den 03-08-2021  |  kl. 06:00  |  

Udbuddet af huse er steget for anden måned i træk. Foto: Boligsiden

Antallet af boliger til salg er steget den seneste måned, så køberne nu har mere at vælge imellem. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden.

"Der bliver solgt færre boliger nu, end der gjorde tidligere på året, men sælgerne kommer stadig til markedet i stort omfang. Det betyder for køberne, at valgmulighederne bliver flere efter en lang periode, hvor udbuddet faldt, og hvor det i høj grad har været sælgers marked. Når det er sagt, så er stigningen i udbuddet dog fortsat lav, og i en historisk kontekst er der stadig meget få boliger til salg," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

På trods af det meget lave udbud er tendensen altså lige nu stigende, og det har den været i noget tid. Udbuddet af sommerhuse og ejerlejligheder er steget fem måneder i træk, mens der er kommet flere villaer og rækkehuse til salg de seneste to måneder.

"Når vi ser på udviklingen i udbuddet for de enkelte boligtyper, så fortæller det forskellige historier. Igennem snart et halvt år er udbuddet af sommerhuse og ejerlejligheder steget som konsekvens af, at de høje salgstal ikke er så høje længere, og at de faktisk nu er lavere end sidste år. Omvendt er salget af huse stadig højere end sidste år, og sælgerne strømmer fortsat til markedet. Det betyder, at udbuddet ikke stiger så meget," påpeger Birgit Daetz.

Store årlige udbudsfald

De seneste måneders stigning i udbuddet ændrer dog ikke ved, at der er væsentligt færre boliger til salg end på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at salgstiden er lav, og at køberne må acceptere, at det er svært at forhandle nedslag.

"Det er en logisk konsekvens af det lave udbud, at boligerne bliver solgt hurtigt, og at køberne i højere grad bliver nødt til at betale prisen. Det vil ændre sig, hvis udbuddet fortsætter med at stige. Men foreløbig er bevægelsen i udbuddet relativt lille, og derfor har det heller ikke haft den store effekt på den enkelte bolighandel - endnu i hvert fald," siger Birgit Daetz.

Udbuddet af huse er nu 16,5 procent lavere end i starten af august sidste år. Det er lidt lavere for ejerlejligheder og lidt højere for sommerhuse.

Udbuddet på boligmarkedet primo august 2021:

Boligtype Antal boliger til salg Ændring seneste måned Ændring seneste år
Villaer/rækkehuse 25.085 0,3% -16,5%
Ejerlejligheder 6.107 2,1% -12,5%
Sommerhuse 5.409 0,6% -22,6%

(Kilde: Boligsiden)

The post Køberne har fået flere valgmuligheder på boligmarkedet first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024