Købstilbud på Kompan accepteret af konkurrence-myndighederne

Udgivet den 24-02-2005  |  kl. 10:08  |  

Nordic Capital har modtaget de påkrævede godkendelser fra de norske og tyske konkurrencemyndigheder i forbindelse med købstilbuddet på Kompan, fremgår det af en børsmeddelelse torsdag.

Den 30. januar fremsatte Nordic Capital gennem Cidron II A/S et frivilligt købstilbud til aktionærerne i Kompan A/S. En af betingelserne i tilbuddet var opnåelse af alle nødvendige godkendelser fra konkurrencemyndigheder, som således er modtaget.

Processen skrider således planmæssigt frem og Nordic Capital har modtaget positiv respons på tilbuddet. Flere ledende institutionelle investorer har allerede accepteret tilbuddet. Cidron II A/S er således oppe på accept fra 48 pct. af aktiekapitalen og 82 pct. af stemmerne (eksklusive egne aktier).

Tilbudsperioden udløber den 4. marts 2005, og Nordic Capital forventer at kunne offentliggøre resultatet mandag den 7. marts 2005.

Udgivet af: NPinvestordk