Køkkenvirksomheden TCM vokser i fortsat udfordrende marked
Køkkenvirksomheden TCM, der blandt andet ejer Svane Køkkenet og Tvis Køkken, øgede i andet kvartal omsætningen organisk med 5 pct., i et marked som fortsat betegnes som udfordrende.
Samlet steg omsætningen dog 30 pct. til 332,2 mio. kr., hvilket inkluderer opkøbet af Aubo Production i tredje kvartal 2023.
På bundlinjen kan selskabet desuden glæde sig over en stigning i resultatet til 18,9 mio. kr. fra 12,2 mio. kr. i samme periode sidste år.
- Salget i andet kvartal udviklede sig positivt på trods af det, som forventet, svage B2B-køkkenmarked, siger administrerende direktør i TCM Torben Paulin i regnskabet.
B2C-salget steg mere end 25 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år. Imens faldt B2B-salget i kvartalet ifølge Paulin "som ventet på grund af tilbagegangen i projektsalgsmarkedet."
TCM gentager de nye forventninger til 2024, som selskabet annoncerede 15. august. Helårsomsætningen ventes nu i intervallet 1125-1200 mio. kr. mod tidligere 1000-1150 mio. kr.
Og det justerede driftsresultat, EBIT, ventes nu på 70-90 mio. kr. mod tidligere 55-85 mio. kr.
Tabel for TCM Groups regnskab for andet kvartal af 2024:
Mio. kr. | Q2 2024 | Q2 2023 | H1 2024 | H1 2023 | FY 2023 |
Omsætning | 332,2 | 255,5 | 624,7 | 519,4 | 1084,1 |
Bruttoresultat | 71,3 | 51,7 | 131,4 | 101,7 | 215,8 |
EBIT | 28,0 | 19,5 | 43,8 | 30,9 | 45,8 |
Resultat før skat | 23,7 | 16,3 | 32,3 | 23,1 | 27,1 |
Periodens resultat | 18,9 | 12,2 | 25,9 | 17,6 | 21,5 |
TCM Groups forventninger til 2024:
Mio. kr. | Ved Q2 2024 | 15. august | Ved Q1 2024 |
Omsætning | 1125-1200 | 1125-1200 | 1000-1150 |
EBIT | 70-90 | 70-90 | 55-85 |
.\\˙ MarketWire