Kapitalforhøjelse i Bavarian Nordic A/S som følge af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner

Udgivet den 26-03-2021  |  kl. 13:03  |  

KØBENHAVN, Danmark, 26. marts 2021 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har forhøjet sin aktiekapital med nominelt DKK 1.366.920 som følge af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner.

Kapitalforhøjelsen er sket uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Aktierne er tegnet kontant til følgende tegningskurser pr. aktie á nominelt DKK 10: 133.340 stk. aktier til DKK 205,80 og 3.352 stk. aktier til DKK 239,60. Det samlede provenu til Bavarian Nordic A/S udgør DKK 28,2 mio.

De nye aktier, der oppebærer samme rettigheder i enhver henseende som eksisterende Bavarian Nordic-aktier, vil blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen hurtigst muligt.

Efter kapitalforhøjelsen udgør Bavarian Nordic A/S' samlede aktiekapital nominelt DKK 637.368.040 fordelt på 63.736.804 stk. aktier à nominelt DKK 10, svarende til 63.736.804 stemmer.

Selskabets nye vedtægter offentliggøres særskilt og vil kunne findes på selskabets hjemmeside.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på selskabets regnskabsmæssige forventninger for 2021.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet ebolavaccinen MVABEA®, der er licenseret til Janssen. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 12 / 2021

Vedhæftet fil

2021-12-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen
08:46 Europæiske forsvarsaktier banker i vejret inden åbningen
08:35 Aktier/tendens: Gubra i fokus med milliardaftale - mulig fredsaftale i Ukraine giver håb
08:22 Gubra kan være på vej mod stor kursstigning efter gigantaftale med Abbvie
08:14 Coloplast får løftet anbefalingen til positivt territorium hos RBC
07:54 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:46 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:23 Obligationer/tendens: Renterne kan fortsætte nedtur fra starten af ventet volatil uge
06:47 Valuta: Euro genvinder det tabte oven på London-mødet om Ukraine
06:35 Bavarian Nordic får længe ventet grønt lys i Europa for chikungunya-vaccine
06:35 Fransk Mærsk-rival med stor vækst i 2024 - gør sig klar på Trump-told
06:34 Trump sætter navn på fem kryptovalutaer til statslig reserve
06:32 Asien: Positive investorer afventer hjælpepakke fra Beijing
06:32 USA/T-bond: Svage forbrugertal fornyede troen på rentenedsættelser
06:32 USA/lukning: Slutspurt sende aktier pænt op trods bizart møde i Det Hvide Hus
06:30 Kalender med link - mandag den 3. marts