Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
En forventning om højere told under USA's kommende præsident, Donald Trump, satte i december skub i den kinesiske eksport, der trods en uventet stigning i importen i samme periode sikrede overskud på handelsbalancen.
Samlet sikrede det et handelsoverskud på 104,84 mia. dollar i december, hvor økonomerne adspurgt af Bloomberg News havde regnet med runde 100 mia. dollar.
Eksporten voksede i december med 10,7 pct. mod ventet 7,5 pct. Måneden før steg eksporten 6,7 pct.
Den store stigning i eksporten skyldes ifølge Bloomberg News, at de kinesiske selskaber har forsøgt at komme varslede toldstigninger fra Donald Trump i forkøbet, inden han indtræder som USA's næste præsident i næste uge.
- Eksportører ventede sandsynligvis en potentiel handelskrig i 2025 og fremskyndede levering for at undgå højere told i fremtiden, siger Zhiwei Zhang, der er cheføkonom i Pinpoint Asset Management, til Bloomberg News.
- Den primære udfordring for øje er den førte politik fra Washington DC i de kommende uger og de politiske reaktioner fra Beijing, fortsætter cheføkonomen.
Importen i Kina steg 1,0 pct. i den sidste måned af 2024, mens økonomerne havde regnet med en tilbagegang på 1,0 pct. efter et fald på 3,9 pct. i november.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›