Kina vil indsnævre handelsforhandlingerne - og løse op for hårdknuden

Udgivet den 12-09-2019  |  kl. 23:54  |  

Ved de kommende handelsforhandlinger mellem USA og Kina i Washington i starten af oktober ønsker de kinesiske forhandlere, at emnerne indsnævres til kun at fokusere på handel, mens andre sikkerhedsemner skal lægges til side.

Formålet med den tanke er at bryde det dødvande, som handelskrigens fredsforhandlinger har været i gennem måneder - siden sammenbruddet i maj.

Det skriver The Wall Street Journal torsdag.

Som en del af forberedelserne op til forhandlingerne er man fra Kinas side også i færd med at løfte landets indkøb af landbrugsvarer fra USA, give USA's virksomheder større adgang til det kinesiske marked og øge beskyttelsen af ophavsretten.

Nyheden kommer efter en række tegn på optøning de senere dage. Private kinesiske virksomheder skal ifølge Reuters have købt 600.000 ton amerikanske soyabønner torsdag. landets største indkøb siden juni, og det største private indkøb i mere end et år. USA's landbrugsministerium oplyste også torsdag, at Kina i sidste uge købte næsten 11.000 ton amerikansk svinekød - det højeste niveau siden maj.

- Det er ventet, at Kina vil købe store mængder af vore landbrugsprodukter!, tweetede præsident Trump tidligere torsdag.

Købet af landbrugsvarer fra Kinas side kommer efter et par uger med opblødning mellem parterne i handelskrigen. Onsdag undtog Kina 16 amerikanske varegrupper for allerede indført told på 25 pct., og USA kvitterede senere med at udskyde toldforhøjelser på kinesiske varer fra 25 til 30 pct. med 14 dage til den 15. oktober, så de ikke indføres på 70 årsdagen for Folkerepublikken Kina, ifølge Trump.

Bloomberg News rapporterede på baggrund af unavngivne kilder også torsdag, at Donald Trumps rådgivere har diskuteret muligheden for at indgå en foreløbig handelsaftale med Kina, som ville indebære udskydelse og ophævelse af ny told, hvis Kina vil give sig på spørgsmålet om ophavsrettigheder og købe flere amerikanske landbrugsvarer.

CNCB skød dog historien ned med en anden unavngiven kilde, et højtstående medlem af Trump-administrationen, som skulle have tekstet "absolut ikke" om de overvejelser til tv-stationens vært Eamon James.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Kina❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender - onsdag den 6 november
06:30 Kalender med link - onsdag den 6. november
05:32 Valuta: Dollar og bitcoin på himmelflugt efter foreløbige valgresultater
05:25 Investorerne tager forskud op valgresultat med "Trump-handel"
03:51 Amerikansk præsidentvalg sender yen og peso i torvene
03:03 USA: Sidelæns markeder efter indledende rente- og futureshop samt styrket dollar
17:49 Europa/aktier: Holdt næsen lige oven vande trods negative danske bidrag
17:13 Vestas i største nedtur i tre år - store hensættelser og svag indtjening tyngede
17:07 Tirsdagens obligationer: Let svingende renter på vigtig valgdag
17:06 Tirsdagens aktier: Vestas i bund på sur dag - især for de store regnskabsaktuelle aktier
16:37 Novo-familiens opkøbsemne overrasker med underskud - spår transaktion mod årsskiftet
15:44 USA/åbning: Positiv stemning fra starten af handlen på valgdagen - Trump-aktien løftes
15:36 Vestas falder tungt - store hensættelser og svag indtjening tynger
14:42 Aktier falder på kort sigt efter præsidentvalg i USA siger Saxo Bank
14:26 Baltic Dry-indekset leverer største stigning i mere end en måned
14:13 Københavns Lufthavne melder om massiv fremgang på de fleste poster
13:56 North Media nedjusterer forventningerne - driften gav underskud i tredje kvartal
13:55 USA/tendens: Udsigt til positiv åbning på højspændt valgdag
12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag