Kommissionen sender ikke repræsentant til G7-mødet i Bonn

Udgivet den 19-02-1999  |  kl. 15:48  |  

København--19. februar--NetPosten--Europa-Kommissionen vil ikke sende en repræsentant til G7s finansministermøde i Bonn i morgen. Det oplyste Kommissionens talsmand Patrick Child fredag.

Kommissionen, som ellers mente at have vundet hævd på at deltage i den slags møder, er synligt irriteret over, at tyskerne ikke har inviteret en kommissær med til mødet, siger diplomater.

Tyskland havde derimod inviteret en repræsentant fra EU til at deltage i den tyske delegation, men vedkommende skulle ikke have adgang til selve G7s møderum.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder