Koncernregnskab for 2017
Solidt 2017. Godt momentum forventes at fortsætte
Solidt år med 4% organisk salgsvækst (4. kvt.: +4%): vaskemidler +1%, føde- og drikkevarer +9%, bioenergi +11%, landbrug og foder -3%, tekniske og farma +2%. Overskudsgrad 27,9% (ca. 29% ekskl. engangsomkostninger). Frie pengestrømme før opkøb 2,4 mia. kr.
Med godt momentum i forretningen og en stærk pipeline af produkter og muligheder er vores forventninger til 2018 en salgsvækst på 4-6% og en overskudsgrad på ~28%.
Peder Holk Nielsen, Novozymes' adm. direktør: "2017 var tilfredsstillende med solid vækst og marginer. Ligesom i andre år var der forskel i vækstraterne i vores forskellige divisioner, men det giver robusthed at levere enzymer og mikroorganismer til over 40 industrier. Vores hovedprioriteter for 2018 er at øge samarbejdet med både nye og eksisterende kunder, især på vækstmarkederne, og levere effektfuld innovation til at dække individuelle kundebehov. Set i lyset af et godt momentum, en stærk produktpipeline og med øgede kommercielle aktiviteter, ser vi, trods en vis usikkerhed i markedet, et lovende outlook med accelererende vækst for 2018 og de efterfølgende år".
Højdepunkter:
- Organisk salgsvækst 4% (4. kvt.: +4%) og 3% i danske kroner (4. kvt.: -1%)
- 4 ud af 5 områder steg; føde- og drikkevarer samt bioenergi klarede sig særdeles godt
- Landbrug og foder lavere end i 2016, primært som følge af ugunstige forhold
- 4 transformative innovationer lanceret ud af de 10, som er målet for 2020
- Rapporteret overskudsgrad 27,9% (2016: 27,9%). 4. kvt. 2017: 27,6% (4. kvt. 2016: 28,6%)
- Albumedix (ikke-kernefarmaforretning) frasolgt ultimo 2017; 66 mio. kr. negativ effekt på resultat af primær drift i 4. kvt.
- Resterende 60 mio. kr. i finansielt aktiv ang. M&G nedskrevet (47 mio. kr. efter skat) i 4. kvt.
- Lavere skatteprocent år-over-år på trods af engangsbetaling i USA på ~30 mio. kr. i 4 kvt.
- Solide frie pengestrømme før opkøb 2,4 mia. kr.; højere investeringer i 2017 som forventet
- Foreslået udbytte 4,50 kr./aktie; svarende til 13% stigning og 42% i udbetalingsgrad
- Forventninger til 2018: Organisk salgsvækst 4-6% (relativt højere vækst i 2. halvår å/å), overskudsgrad ~28%, frie pengestrømme før opkøb 2,3-2,6 mia. kr., afkast af investeret kapital 24-25%. Aktietilbagekøbsprogram på op til 2 mia. kr. Langsigtet udbetalingsgrad øget fra ~40% til ~50% af årets resultat
Realiseret | ||||
Forv. til 2017 (okt.) | 12M 2017 | 12M 2016 | ||
Salgsvækst, organisk | 3-5% | 4% | 2% | |
Salgsvækst, danske kroner | 2-4% | 3% | 1% | |
Vækst i resultat af primær drift | 2-4% | 3% | 2% | |
Overskudsgrad | ~28% | 27,9% | 27,9% | |
Vækst i årets resultat | 2-5% | 2% | 8% | |
Nettoinvesteringer før opkøb, mio. kr. | 1.600-1.800 | 1.665 | 1.188 | |
Frie pengestrømme før opkøb, mio. kr. | 2.100-2.300 | 2.398 | 2.652 | |
Afkast af investeret kapital (inkl. goodwill) | ~25% | 25,6% | 25,1% |
Vedhæftede filer:
2017_01_Q42017_CompanyAnnouncement_DK_FINAL.pdf
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›