KORR: Asien: Blandet stemning på dag med modløse miner

Udgivet den 22-09-2020  |  kl. 07:36  |  

(Korr: Det japanske marked er lukket tirsdag grundet efterårsjævndøgn)

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet tirsdag, på en dag hvor der fortsat ikke er afklaring om, hvorvidt de amerikanske politikere skyder mere stimuli ind i markedet, og hvor bekymringer for nye nedlukninger i Europa som en konsekvens af den fortsatte spredning af coronavirus tynger investorernes humør.

- Vi kan ikke se nogen positive nyheder i horisonten i den nærmeste fremtid for markeder til at komme tilbage på, siger Steven Leung, der er chef for aktiehandel hos UOB Kay Hian i Honkong, til nyhedsbureauet Reuters.

En af hovedårsagerne til investorernes bekymring er fortsat det smitsomme coronavirus. Nye pandemi-restriktioner i Storbritannien udløste mandag fald til luftfartsselskaber, hoteller og krydstogtsselskaber, og mandag skriver The Telegraph, at premierminister Boris Johnson tirsdag vil opfordre briterne til at arbejde hjemmefra igen.

Det japanske marked er tirsdag lukket grundet efterårsjævndøgn - Autumnal Equinox Day - som er helligdag i Japan.

I Kina falder Shanghai-indekset 0,3 pct., og det bredere CSI 300-indeks bakker 0,1 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,5 pct., og i Taiwan er Taiex-indekset i minus med 1,1 pct. I Sydkorea er nedturen meget udtalt med et fald i det førende indeks, Kospi, på hele 2,3 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 LUKKET
Topix LUKKET
Hongkongs Hang Seng -0,5
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex -1,1
Sydkoreas Kospi -2,3
Indiens BSE Sensex -0,6
Singapores STI -0,8
Sydney ASX 200 -0,5

Indeksværdi klokken 07.15.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Relaterede nyheder