KORR: Athena FY: Resultaterne ramte lidt over selskabets egen skive

Udgivet den 27-03-2019  |  kl. 16:04  |  
Arkiv: Foto

(Retter oplysninger om udbyttet i tabellen nedenfor, red.)

Athena, det tidligere Greentech Energy Systems, mere end indfriede sine finansielle forventninger til 2018, hvilket betød en tilbagegang på flere på poster.

Selskabets totale omsætning, inklusive joint ventures, endte på 61 mio. euro, hvor der var ventet en toplinje på 56 til 60 mio. euro. Året forinden endte resultatet på 66 mio. euro.

- Solforholdene var stabile gennem året og genererede en produktion på linje med Athenas forventninger. Alligevel - med de ekstraordinære forhold i 2017 in mente - var den leverede produktion fra Athenas sol-portefølje lavere end året før, fremgår det af regnskabet.

- På den anden side var vind-produktionen genereret i 2018 generelt påvirket af dårlige vindforhold. Som en konsekvens heraf var resultatet i 2018 lidt lavere end forventet, lyder det i regnskabet, der er fremlagt onsdag morgen.

Athenas netproduktion lød på 313 gigawat (GW) i 2018 mod ventede 310 til 335 GW. I 2017 lød produktionen på 374 GW.

Selskabets driftsresultat (EBITDA) endte på 37 mio. euro i 2018, hvilket var 2 mio. euro lavere end året forinden, men mere end ventet. Forventningen lød på 32 til 35 mio. euro.

- Til trods for at det generelle resultat for Athena var på linje med forventningerne var EBITDA-resultatet højere end forventningerne, som blev offentliggjort i marts 2018, primært på grund af ikke-ventede, ekstraordinære gevinster på refundering af ejendomsskat betalt af Cerveteri-solenergiparken i de foregående år og nogle positive forsikringskompensationer modtaget i anden halvdel af 2018, fremgår det af regnskabet.

For 2019 forventer Athena en omsætning på 57 til 61 mio. euro, hvilket altså spænder fra en tilbagegang fra resultatet nået i 2018 til et resultat på linje med dette. EBITDA-resultatet ventes at være i intervallet 34 til 37 mio. euro.

Tabel over Athenas årsregnskab for 2018:

Mio. euro FY 2018 FY 2017
Omsætning ex JV 51,7 56,4
EBITDA ex JV 36,9 39,3
EBIT 21,6 23,0
Nettoresultat 4,9 8,8
Udbytte pr. aktie i euro 0,414 0,035
Udbytte pr. aktie i kr. 3,094 0,259

Athenas forventninger til 2019:

Mio. euro Ved FY 2018
Omsætning ex JV 49-52
EBITDA ex JV 34-37

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder