Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
Den ledende rente i Sverige er nu formentlig blevet sænket i tilstrækkelig grad, lyder vurderingen fra Riksbankens øverste chef, Erik Thedéen.
- Min vurdering er, at styringsrenten med dagens beslutning formodentlig er blevet sænket tilstrækkeligt meget. En stigning i den økonomiske aktivitet mod slutningen af 2024 giver støtte til bedømmelsen og til de prognoser, vi publicerede i december, sagde Thedéen i forbindelsen med rentemødet hos Riksbanken i slutningen af januar, fremgår det tirsdag af et referat.
Ved rentemødet blev den ledende rente hos Riksbanken sænket med 25 basispoint til 2,25 pct.
Hos Anna Seim, der er vicechef for Riksbanken, er vurderingen, at vejen fremad fortsat er bumpet og påvirket af stor usikkerhed.
Derfor er en klog pengepolitik altafgørende.
- Jeg vurderer, at vi nu fører en nærmest neutral pengepolitik, som kommer til at slutte inflations- og BNP-hullet på sigt. Det betyder, at vi også har et godt udgangspunkt til at tilpasse pengepolitikken, når forstyrrelser rammer økonomien, sagde hun ved rentemødet ifølge tirsdagens referat.
Og det næste træk fra Riksbanken - når det kommer - bliver højst sandsynligt endnu en rentenedsættelse, lyder det fra Anna Breman, der er førstevicedirektør for Riksbanken.
- Sandsynligheden for, at det næste skridt bliver en yderligere rentenedsættelse, er større, end for at det bliver en renteforhøjelse, sagde hun ved rentemøde ifølge referatet.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›