Kreditbanken lander historisk stort overskud
Kreditbanken leverede et historisk stort overskud i 2023, der målt på resultatet før skat blev mere end tredoblet på baggrund af blandt andet en normalisering af rentemarginalen samt positive kursreguleringer.
Kreditbanken venter fortsat at lande et resultat før skat på 115-155 mio. kr. i 2024.
Det fremgår af Kreditbankens årsregnskab for 2023, efter at banken annoncerede forventningerne for i år den 5. januar.
Resultatet før skat steg til 191 mio. kr. sidste år fra 55,2 mio. kr. i 2022. Dermed lander den Aabenraa-baserede bank en spids over den seneste prognose fra 5. januar på cirka 190 mio. kr.
Netto renteindtægter stiger med 57,3 pct. til 210,5 mio. kr. drevet af primært de stigende styringsrenter, der har medført en mere normal rentemarginal i sektoren samt gunstigere vilkår for placering af overskydende likviditet i Nationalbanken og i obligationer.
Årets kursreguleringer udgør en indtægt på 47,8 mio. kr. mod en udgift på 33,5 mio. kr. i 2022.
- En markant fremgang på 81,2 mio. kr., der først og fremmest afspejler de meget forskellige afkast på bankens egenbeholdning af obligationer i 2023 og 2022, skriver Kreditbanken.
Tabel over Kreditbankens regnskab for 2023:
Mio. kr. | FY 2023 | FY 2022 | |
Netto rente- og gebyrindtægter | 302,6 | 229,6 | |
Kursregulering | 47,8 | -33,5 | |
Nedskrivninger på udlån | 17,4 | 9,1 | |
Resultat før skat | 191,0 | 55,2 | |
Resultat efter skat | 146,9 | 43,5 |
Kreditbankens forventninger til 2024:
Mio. kr. |
Ved FY 2023 |
5. januar | |
Resultat før skat | 115-155 |
115-155 |
.\\˙ MarketWire