Kuben ramt af finanskrise - overtages af kapitalfond

Udgivet den 28-11-2008  |  kl. 13:27  |  

Dania Capital overtager Kuben A/S, efter at selskabet har frasolgt ubebygget jord og usolgte boliger til Realdania. Det sker som følge af finanskrisen og den seneste tids markante opbremsning på boligmarkedet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dania Capital.

Kuben A/S består i dag af tre forretningsområder: Kuben BYG, Kuben Ejendomsadministration og Kuben Management.

Det er Dania Capitals hensigt, at restrukturere og udvikle aktiviteterne i Kuben A/S og i forbindelse med overtagelsen nedlægges koncernfunktionen og direktør for Kuben A/S Henrik Enegaard Skaanderup fratræder.

Samtidig er den hidtidige økonomidirektør, Bo Sattrup konstitueret til adm. direktør.

- Vi ser det som en god mulighed for at gøre brug af vores ekspertise og erfaring inden for ledelse og udvikling af unoterede virksomheder. De tre forretningsområder under Kuben skal fremover drives selvstændigt og derfor nedlægges koncernfunktionen. Vores plan er at udvikle hvert forretningsområde og deltage i den løbende branchekonsolidering, siger adm. direktør Thomas Dywremose fra Dania Capital.

Adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov, siger: Realdania har erhvervet de ubebyggede grunde og usolgte boliger i Kuben A/S til dagens markedspris. Det er sket som et led i vores almindelige kommercielle investeringsmæssige aktiviteter. Jeg forventer, at Realdania får et tilfredsstillende afkast af denne investering gennem senere videresalg.

Kuben A/S har cirka 300 medarbejdere, der er geografisk placeret på fire kontorer i henholdsvis København, Århus, Ålborg og Kolding.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug
09:03 Nykredit offentliggør tilbudsdokument på Spar Nord - ejer nu 28,73 pct. af aktierne
08:57 Nordea mest lun på Danske Bank-aktien
08:53 Obligationer/åbning: Lille rentestigning fra start - jobtal og mødereferat venter