Lån og Spar Q2: Resultat hårdt ramt af kursreguleringer
Indtægterne vokser og nedskrivningerne falder hos Lån og Spar Bank, men bankens overskud i andet kvartal af 2015 er ramt af negative kursreguleringer.
Netto rente- og gebyrindtægterne er steget til 172,4 mio. kr. fra 160 mio. kr. i andet kvartal af 2014, mens nedskrivningerne har bidraget positivt med 5,5 mio. kr. mod et minus på 9,6 mio. kr. sidste år.
Malurten i bægeret er bankens kursreguleringer, der har haft markant negativ effekt og bidraget med et minus på 24,5 mio. kr., mod et plus på 10,0 mio. kr. i samme periode sidste år.
- Øvrige kursreguleringer viser et samlet kurstab for halvåret på 19,3 mio. kr. En kraftig stigning i den lange rente i 2. kvartal
har betydet et kurstab på obligationer på 29,8 mio. kr. for halvåret. Dette tab opvejes delvist af kursgevinster på aktier og afledte finansielle instrumenter. På samme tid sidste år udviste øvrige kursreguleringer en kursgevinst på 40,7 mio. kr., hvoraf 14,3 mio. kr. kom fra salget af aktier i Nets, skriver Lån & Spar i regnskabet.
Samlet set gør det, at periodens resultat falder til 14,4 mio. kr. mod 24,3 mio. kr. i første halvdel af 2014.
Lån og Spar Bank venter fortsat i 2015 en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 160-180 mio. kr.
Tabel for Lån & Spars regnskab for andet kvartal 2015:
Mio. kr. | Q2 2015 | Q2 2014 | H1 2015 | H1 2014 | FY 2014 |
Nettorente- og gebyrindtægter | 172,4 | 160 | 339,9 | 315,7 | 648,7 |
Kursreguleringer | -24,5 | 10 | -17,1 | 43,4 | 9,9 |
Nedskrivninger på udlån | -5,5 | 9,6 | 1,8 | 15,9 | 44,3 |
Resultat før skat | 19,3 | 32,2 | 63,8 | 94,9 | 132,3 |
Nettoresultat | 14,4 | 24,3 | 48,8 | 75,3 | 101,5 |
Forventninger til 2015:
Mio. kr. | Ved Q2 2015 | Før Q2 2015 |
Basisindtjening før nedskrivninger | 160-180 | 160-180 |
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›