Lars Løkke deltager i international konference om klima og skov

Udgivet den 25-05-2010  |  kl. 13:46  |  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen rejser den 26.-27. maj til en international konference om klima og skov i Oslo for at deltage i lanceringen af et partnerskab på skovområdet. Partnerskabet er en konkret opfølgning på Copenhagen Accord.

Statsministeren vil desuden deltage i en middag for blandt andre stats- og regeringschefer samt mødes bilateralt med Kenyas premierminister Odinga og den norske statsminister Stoltenberg for at drøfte aktuelle internationale spørgsmål.

I forbindelse med konferencen udtaler statsministeren:

- Jeg glæder mig over, at der med udgangspunkt i Copenhagen Accord nu lanceres et partnerskab på skovområdet om bekæmpelse af klimaforandringer som følge af skovfældning. Det er netop hensigten med Copenhagen Accord - at skabe konkrete fremskridt her og nu.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder