Ledelsesændringer i A. P. Møller

Udgivet den 27-01-1999  |  kl. 15:58  |  

København--27. januar--NetPosten--Rederiet A. P. Møller foretager i 1999 ændringer i ledelsen af selskabet.

Skibsreder Ib Kruse, 66 år, udtræder i løbet af 1999 af Firmaet A. P. Møller. Ib Kruse har virket hos A. P. Møller i 49 år, hvoraf de sidste 20 år som skibsreder og medlem af Firmaet A. P. Møller. Ib Kruse vil fortsat på forskellig vis bistå i Gruppen bl.a. som formand for Mærsk Olie og Gas.

Skibsreder Kurt Andersen,65 år, udtræder pr. 1. maj 1999 af Firmaet A. P. Møller, som han har været medlem af i 4 år. Kurt Andersen har arbejdet i Gruppen i 30 år og vil fortsat virke som formand og bestyrelsesmedlem i tilsluttede virksomheder samt bistå på anden vis.

I stedet optages Den tidligere Maersk Air-direktør Bjarne Hansen, 58 år, og Knud E. Stubkjær, 42 år, pr. 1. maj 1999 i Firmaet A. P. Møller som skibsredere.

Udgivet af: NPinvestordk