Leif Tullberg fratræder som direktør i DSV

Udgivet den 04-03-2005  |  kl. 09:14  |  

Leif Tullberg fratræder efter eget ønske sin stilling som administrerende direktør i DSV pr. 31. marts 2005 efter 29 år i jobbet, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

Fratrædelsen sker i forlængelse af at overdragelsen af de administrative opgaver i DSV (moderselskabet) til de øvrige medlemmer i direktionen er tilendebragt. Skiftet blev allerede påbegyndt efter afhændelsen af DSV Miljø A/S (Miljø divisionen) i 2004, hvor det driftsmæssige ansvar for denne division overgik til tredjemand.

Det er bestyrelsens anbefaling, at Leif Tullberg på den førstkommende generalforsamling opstiller som kandidat til DSV’s bestyrelse og på den måde stadig bidrager til koncernens udvikling med sine erfaringer.

Den fortsatte drift forventes ikke at medføre væsentlige forandringer, og bestyrelsen har indgået aftale med Leif Tullberg om, at han det næste år vil være til rådighed for DSV’s bestyrelse samt være formand for bestyrelsen i DFDS Transport Group A/S.

Kurt K. Larsen overtager posten som administrerende direktør i DSV fra samme tidspunkt. Kurt K. Larsen er i dag koncerndirektør i DSV A/S og har ansvaret for de tre divisioner der i dag udgør aktiviteten i det børsnoterede DSV.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes