Lejlighedssalget i 2014 slår rekorder

Udgivet den 09-10-2014  |  kl. 06:00  |  

Huse, tag, Lejligheder, By (Foto: Camilla Nathan) 

Trods en lang periode med stigende salgspriser på ejerlejlighederer købelysten intakt hos de boligsøgende. I år er der til dato solgt langt flere lejligheder end i samme periode sidste år.

 

”Der er solgt 19 procent flere lejligheder fra januar til august i år sammenlignet med samme periode sidste år. Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at der i år allerede nu er solgt flere lejligheder, end der var solgt ved udgangen af 2010 og 2011”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Fra januar til august er der i år solgt 9.713 ejerlejligheder. I august 2013 lå salgstallet på 8.211 lejligheder. Og endnu større er forskellen, når man kigger længere tilbage. I hele 2010 blev der solgt 9.571 ejerlejligheder, og i hele 2011 blev der solgt 9.216. Året i år har altså allerede overhalet både 2010 og 2011 i samlet salg.

 

Små lejligheder i høj kurs

Det er især de små lejligheder, der er rift om. 4 ud af 10 solgte ejerlejligheder har det seneste år været på under 70 kvadratmeter. Det er også de små lejligheder, der sælges hurtigst. Salgstiden stiger i store træk med størrelsen på lejlighederne.

 

Derudover er kvadratmeterpriserne lavere på de små lejligheder, hvilket typisk hænger sammen med, at de store lejligheder oftest er nybyggeri eller renoverede herskabslejligheder, der kan trække nogle helt andre salgspriser end de mindre – og mindre vedligeholdte – studiehybler.

 

Sådan har lejlighedsmarkedet udviklet sig i 2014

Efter en kraftig udvikling i salgsprisen på ejerlejligheder bremsede prisudviklingen lidt op i 2014. Alligevel lå salgspriserne i august 2014 6,6 procent over niveauet i august 2013, og i Region Hovedstaden lå priserne 8 procent over niveauet i august 2013.

 

Nedslaget er i samme periode faldet med 8,8 procent på landsplan, så det er fortsat sælgerne, der har bukserne på i bolighandlen. Alligevel lader køberne sig ikke afskrække.

 

”Man køber jo en lejlighed, fordi man mangler et sted at bo. Og så tror jeg, at den meget positive udvikling på ejerlejlighedsmarkedet har fået mange til at købe, fordi de forventer en fortsat god udvikling i salgspriserne”, siger Birgit Daetz.

 

Udbuddet er steget i 2014

Som køber har man dog ét godt kort på hånden. Der er nemlig flere lejligheder at vælge imellem i år. Udbuddet er steget med 3,8 procent fra august 2013 til august 2014.

 

Samtidig viste nøgletallene for august, at også lejlighedspriserne kan ligge helt stille. Salgspriserne på ejerlejligheder i august havde nemlig en udvikling på præcis 0,0 procent fra måneden før, og meget tyder på, at luften er gået af prisballonen. Der er dog indtil videre intet, der tyder på, at udviklingen skulle være vendt, og at priserne skulle falde.

 

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Endnu en rekord - trukket af Micron, Nvidia og Apple
06:30 Kalender med link - fredag den 27. september
18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk