Lille omkostningsfald ved at fjerne affald og slam
Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet lidt. Det oplyser Danmarks Statistik.
Både omkostningsindekset for slamsugning og omkostningsindekset for dagrenovation faldt med minimale 0,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2009. Faldene skyldes primært, at der har været faldende kapitalomkostninger i fjerde kvartal. Det er hermed andet kvartal i træk, at kapitalomkostningerne, der primært dækker over renteudgifter, er skyld i, at indeksene falder.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/12556