LO: Aktieløn en velegnet aflønningsform

Udgivet den 18-10-2001  |  kl. 12:23  |  

LO's 20 medlemsforbund er enige om, at aflønning med medarbejderaktier og aktieoptioner kan være en velegnet aflønningsform for såvel virksomheder som medarbejdere. LO's hovedbestyrelse nikkede for nylig ja til indholdet i en rapport om muligheder og faldgruber i de meget omdiskuterede aktielønsordnigner, som gennem de seneste år både har givet store gevinster og store skuffelser og konflikter på forskellige arbejdspladser.

Af rapporten fremgår det, at aktieløn kun bør være et supplement til den almindelige aflønning. Aktieløn må med andre ord ikke indføres på en måde, så den almindelige løn kan fortrænges af aktieløn, hvor værdien er afhængig af udviklingen i aktiekursen.

LO-rapporten anbefaler samtidig, at virksomheder, der tilbyder aktieløn til de ansatte, også giver samtlige medarbejdere tilbuddet. I modstat fald er der stor risiko for, at løndannelsen på virksomhederne bliver skævvredet til fordel for de grupper i ledelsen eller blandt medarbejderne, som får del i aflønning via aktier.

Derfor anbefaler rapporten også, at reguleringen på området fortrinsvis skal ske gennem aftaler og kollektive overenskomster mellem virksomheder og ansatte. Men afhængig af den fremtidige udvikling på området udelukker rapporten heller ikke, at der i fremtiden kan blive brug for lovgivning på området.

LO-rapporten peger samtidig på, at der er en række faldgruber på området. Det skyldes, at de nuværende overenskomster og den ansættelsesretlige lovgivning på mange områder ikke tager højde for, hvordan man løser konflikter om aktieaflønning.

På samme måde peger aktielønsrapporten på, at overenskomsterne bør indføre bestemmelser om, hvordan og hvornår virksomhederne må ændre aktielønordninger - eksempelvis i forbindelse med ændringer i virksomhedens ejerforhold eller i selskabskonstruktionen.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:31 Aktier/åbning: Mærsks opjustering bliver mødt med skuldertræk hos investorerne
09:25 Demant og GN sendes i hver sin retning efter indledt dækning hos Goldman
09:01 Obligationer/åbning: Renteopturen fortsætter efter øgede forventninger til Trump-sejr
08:45 Mærsks opjustering kvitteres med løftet kursmål hos fransk børshus
08:33 Mærsk spås stigning på 4 pct. af DNB efter nye tal
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan trække op i eliteindeks efter opjustering
08:16 Tysk softwaregigant opjusterer: Lukrativ cloud-forretning bliver ved med at levere
08:06 Råvarer: Oliepriserne falder da bekymring for Kinas efterspørgsel tynger markedet
07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører
07:10 Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel
06:42 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:35 Mærsks asistiske konkurrenter stiger tirsdag efter opjustering
06:34 Først til 4000? Nvidia er favorit i kampen om næste milepæl
06:34 Mærsk opjusterer for milliarder: Strejke, uro og købelyst holder hånden under fragtpriser
06:32 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:32 Valuta: Stigende renter presser dollar til stærkeste niveau i to en halv måned
06:32 USA/T-bond: Lange rente i højeste niveau tre måneder