LO: Positiv udvikling i økonomi og beskæftigelse skal videreføres

Udgivet den 01-11-2001  |  kl. 12:02  |  

Statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) meddelelse om, at der udskrives folketingsvalg til den 20. november, hilses velkommen i LO. LO's formand Hans Jensen lægger vægt på, at valgets grundlag er klart og præcist. Afgørende med en handlekraftig regering

- Vi står i en meget speciel situation, hvor det handler om at sikre den politiske frihed og økonomiske tryghed for hele befolkningen. Derfor er det afgørende, at vi også efter valget får en handlekraftig regering, som kan videreføre de initiativer, der er sat i gang, siger Hans Jensen.

- Gennem de seneste år har Danmark oplevet en solid økonomisk fremgang, beskæftigelsen er højere end nogensinde, og regeringen har opnået store resultater til gavn for arbejdsmarkedet og det sociale og miljømæssige område. Det arbejde ønsker vi fortsat, og vi opfordrer kraftigt til at støtte Socialdemokratiet som fortsat leder af en kommende regering, siger LO-formanden.

Det er forudsætningen for, at vi kan sikre den politiske stabilitet og bæredygtighed i det danske samfund i den vanskelige periode, vi måske står overfor, understreger Hans Jensen.

l

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder