Lufthavnens direktør: Flyselskaberne kan bare sætte priserne op

Udgivet den 26-06-2008  |  kl. 07:30  |  

Flyselskaber som SAS og Sterling skal ikke forvente, at Københavns Lufthavn kommer ilende med rabatter for at hjælpe dem gennem den aktuelle krise med stigende oliepriser og økonomisk afmatning. For lufthavnen er blandt de bedste og billigste i Europa, og hvis selskaberne fattes penge, må de droppe priskrigen og sætte deres billetpriser op.

Sådan lyder beskeden fra topchefen i Københavns Lufthavne dagen efter, at en gruppe private initiativtagere fremlagde planer om at bygge en konkurrerende lavpristerminal på lufthavnens eget areal, skriver Berlingske Business.

Nyheden om lavpristerminalen og dens markant lavere priser fik SAS-boss Susanne Larsen til at lange ud efter lufthavnens prisniveau og beskylde lufthavnen for at være profithungrende og gøre livet svært for flyselskaberne med sine høje afgifter.

Udgivet af: NPinvestordk