Luksusvarer i modvind efter sænkede kursmål fra Bank of America
De europæiske luksusvareaktier ligger mandag med fald, efter at finanshuset Bank of America har sænket kursmål på tværs af sektoren med kommentaren om, at konsensusforventningerne for andet halvår kan være for høje.
Britiske Burberry taber 2,7 pct., franske Kering ligger med et minus på 2,2 pct. Kæmperne LVMH og Hermes International ligger begge med fald på godt 1 pct.
August vil være "lakmustesten" for efterspørgslen i andet halvår, da dette er den første måned med et let sammenligningsgrundlag, skriver Bank of America-analytiker Ashley Wallace ifølge Bloomberg News.
Selv om konsensusforventningerne til andet halvår er faldet, er det muligvis stadig ikke nok, vurderer analytikeren, der sænker sine estimater for indtjeningen i sektoren med yderligere 5 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›