Lundbeck: Basen tegner mere solid inden svært 2014

Udgivet den 06-11-2013  |  kl. 08:45  |  

Lundbecks regnskab for tredje kvartal er en artig overraskelse og slår analytikernes forventninger til såvel omsætning og indtjening. Især salget af lægemidler, som Lundbeck har lagt i kategorien "nye produkter", gør det godt og det betyder, at Lundbecks base tegner mere solid inden et svært 2014, hvor supersællerten Cipralex går af patent i Europa, vurderer Alm. Brand Markets.

Omsætningen af nye produkter steg med 41 pct. til 2192 mio. kr. i årets første tre kvartaler.

- Det ser rigtigt stærkt ud. Der er to ting vi følger er omkostningsstrukturen og salget af nye produkter, og det ser godt ud her. Hele markedet kender historien om, hvor problemfyldt 2014 og 2015 bliver. Spørgsmålet er, hvilken base, man går ind i året med, og der er pil opad i regnskabet. Salget af nye produkter viser rigtig stærk vækst, ældre produkter klarer sig som ventet, og omkostningsstrukturen ser rigtigt stærk ud, hvilket medvirker til, at driftsresultatet slår forventningerne markant, siger analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen til Rizau Finans.

Lundbeck kom ud af første kvartal med et driftsresultat på 511 mio. kr. mod en forventning i markedet på 230 mio. kr., ifølge SME Direkt. Lave omkostninger er en del af forklaringen.

- Det handler primært om SG&A (salgs- og administrationsomkostningerne, red). Vi ved, at de ligger og skubber mellem kvartalerne, men alt andet lige får man en indikation af, at de restruktureringer Lundbeck har fået omkostningerne ned på et rimeligt niveau. Så basen synes jeg bliver stærkere og stærkere gående ind i et problemfyldt 2014, fremhæver Michael Friis Jørgensen.

For hele 2013 præciserer Lundbeck forventningerne til et driftsresultat på 1,5-1,7 mia. kr. fra tidligere 1,3-1,7 mia. kr. I årets første ni måneder har Lundbeck allerede tjent 1531 mio. kr. på driften. Analytikerne spåede inden regnskabet et helårsresultat på 1498 mio. kr.

- Markedet og vi skal nok ud at opjustere vores estimater efter sådan et stærkt regnskab. Men spørgsmålet er, hvad det betyder for aktiekursen, for det kan være, at vi skal opjustere for 2013, men spørgsmålet er, hvad vi skal i forhold til 2014 og 2015. Her synes jeg, at basen ser stærkere ud, og derfor tror jeg, at vi vil se en lille positiv reaktion på regnskabet i dag, selv om Lundbeck ikke er et selskab, der handler på 2013-resultater.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg