Lundbeck-partner: Desmoteplase har potentiale

Udgivet den 18-10-2007  |  kl. 10:02  |  

Lundbecks partner Paion, der samarbejder med selskabet om det tidligere skrinlagte Desmoteplase, melder nu ud i en pressemeddelse, at der stadig er potentiale i produktet.

De seneste Desmoteplase-resultater evalueres nu i samarbejde med ledende eksperter indenfor blodpropper i et forsøg på at optimere eventuelle nye prøver af stoffet.

- Vi har identificeret de sandsynlige årsager til det uventede gode resultat af undersøgelsens placebo-del samt variabler, der vil hjælpe med til at optimere patientudvælgelsen, udtaler Professor Werner Hacke og Anthony J Furlan, der er formand for Desmoteplase-styregruppen.

Paions direktør Wolfgang Söhngen udtaler: - Vi er overbeviste om, at disse resultater udgør et godt udgangspunkt for den videre udvikling af Desmoteplase. Efter at vores undersøgelser har vist positive resultater, ligger fremtidens fokus nu på at sikre nok bevillinger og på at implementere de seneste resultater i udformningen af fremtidige prøver. Dette skal baseres på en bedømmelse af den potentielle gavn for patienterne og de kommercielle muligheder, der ligger i et revideret program med Desmoteplase.

Lundbeck er lige nu i gang med deres egen evaluering af analyseresultaterne.

/ih

Udgivet af: NPinvestordk