Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år

Udgivet den 23-10-2024  |  kl. 13:11  |  
Arkiv: Foto

- Vi har stadig ikke alle svarene, men vi har mange flere svar nu end for 12 måneder siden.

Sådan beskriver Charl van Zyl, der er topchef hos Lundbeck, udviklingen i det første lille år af medicinalselskabets nye vækststrategi, der skal fokusere selskabet og sikre vækst i fremtiden - ud over en række væsentlige patentudløb i de kommende år.

Ordene falder fra scenen på onsdagens kapitalmarkedsdag i Lundbecks hovedkvarter i Valby. Her peger Charl van Zyl på en stærk udvikling i det danske selskabs egen pipeline, men også i de eksisterende produkter, der skal være med til at bygge bro over patentudløbene i de kommende år.

- Vi har en anderledes profil. Der har været enorme fremskridt i pipelinen. I 2026 vil vi have fire fase 3-programmer. Det er et af svarene på, hvordan Lundbeck skal vokse fremover, siger Charl van Zyl.

- Frem mod slutningen af årtiet ser vi fire fase 3-kandidater, som kører mod lancering og skal være med til at sikre væksten ind i det næste årti og bygge en førende platform inden for neurovidenskab, fortsætter han.

I forhold til selskabets eksisterende produkter er det særligt migrænemidlet Vyepti og Rexulti, der bruges til behandling af skizofreni og depression samt agitation hos Alzheimers-patienter i USA, som fremhæves.

De to produkter - to af fire strategiske nøglemidler - vokser nemlig endnu hurtigere og ser ud til at vokse endnu hurtigere i fremtiden, end det så ud til for et år siden, fremhæver Charl van Zyl.

Han peger desuden på, at det neurovidenskabelige område er tiltagende attraktivt med et stigende antal godkendelser på området og stigende kapitaltilførsel.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed