Lykketoft: Finansredegørelse vil kvalificere velfærdsdebat
Finansminister Mogens Lykketoft (S) håber, at den netop fremlagte finansredegørelse vil bidrage til en mere nuanceret og konstruktiv debat omkring fordelingspolitikkens og velfærdsstatens fremtid.
Når det fra stadig flere sider hævdes, at det store antal danskere på offentlige indkomstoverførsler er ved at undergrave velfærdsstatens berettigelse, mener Lykketoft, at det må hvile på misforståelser. Han benægter ikke rigtigheden i, at der over de sidste 30 år har været en kraftig stigning i antallet af personer på offentlige indkomstoverførslser, der i dag nærmer sig en million. Men at dette tal er ved at undergrave selve velfærdsstatens grundlag, må hvile på en forsimplet forståelse. Sådanne misforståelser skulle Finansredegørelsen gerne være med til at tåde bod på. Ifølge finansministeren fremgår det heraf, at:
- Opdriften i den offentlige forsøgelse er ikke et problem i sig selv, idet den blot har aflastet den private forsøgerbyrde. Vi skal huske på, at før i tiden var det familiens opgave at tage vare om familiemedlemmerne, når de var for unge, for gamle eller af andre årsager ikke kunne deltage i arbejdslivet. I dagens Danmark har staten overtaget en stor del af dette arbejde.
Og lykketoft fortsætter: - Om man foretrækker en høj grad af offentlig forsørgelse og dermed et højt skattetryk eller en forsørgelse, der er finansieret gennem private forsikringsordninger, som det kendes fra USA, må hvile på et politisk valg. I Danmark har vi valgt den første vej, og dermed en retfærdig udligningspolitik.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›