Måske comeback til jobrotation
København--17. februar--NetPosten--Arbejdsminister Ove Hygum (S) vil rydde op i de bureaukratiske regler om jobrotation. Det skriver Aktuelt torsdag.
Regelsaneringen skal være med til at sikre, at flere langtidsledige får chancen for at låne et job, mens de fastansatte er på kursus. Dermed skal de lediges mulighed for at få fast beskæftigelse øges.
Ifølge Aktuelt er Hygum på vej med et lovforslag om, at de nuværende tilskudsmuligheder bliver erstattet af en særlig jobrotationsydelse.
- Jeg tror, at vi med mere enkle regler og mindre bureaukrati vil opleve, at jobrotationen får et comeback, siger Ove Hygum til Aktuelt.
Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til den længe ventede regelforenkling.
- Jobrotation er vanskelig, fordi mange ordninger er involvereret. Det har spredt rygter i virksomhederne, siger arbejdsmarkedskonsulent Jørgen Bang-Petersen. Men skal rotationen lykkes, er det afgørende, at de ledige er motiverede, understreger DA-konsulenten.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›