Måske højere aktie-pris for bankTrelleborg aktionærer
Det kan alligevel være, at de utilfredse aktionærer i bankTrelleborg kan få en højere pris for deres aktier. Helt op til kurs 100. Der er en mulighed for, at Fonden for bankTrelleborg kan betale de små aktionærer en højere kurs end 59,30 kroner pr. aktie.
Det fremgår af købsaftalen mellem Sydbank og fonden, som Berlingske Tidende har fået aktindsigt i.
Sydbank er indforstået med, at der ved indløsning af mindretalsaktionærer i Trelleborg fastsættes en kurs, der er højere end den kurs Sydbank køber til, dog således, at kursen ved indfrielse af mindretalsaktionærer aldrig kan overstige kr. 100 pr. aktie á kr. 20, hedder det i salgsaftalen.
/csh