Mærsk

Udgivet den 07-08-1996  |  kl. 13:36  |  

Lørdag den 10. maj 2008 blev Odense Staalskibsværfts seneste nybygning, et 7.000 TEU containerskib, til A.P. Møller - Mærsk Gruppen navngivet.

Fru Ingrid Steenstrøm Nielsen, gift med administrerende direktør Finn Buus Nielsen, Odense Staalskibsværft, glædede A.P. Møller - Mærsk og Værftet ved at navngive nybygningen MARCHEN MÆRSK. Mere end 500 medarbejdere og ledsagere fra A.P. Møller - Mærsk og Værftet var inviteret til at fejre denne begivenhed.

MARCHEN MÆRSK er det andet skib i en serie på seks containerskibe. Skibet er designet og bygget, så det opfylder de højeste krav til sikker, præcis, miljøvenlig og økonomisk transport overalt på kloden. Der er bl.a. installeret et anlæg til udnyttelse af motorens spildvarme for at optimere udnyttelsen af den producerede energi.

MARCHEN MÆRSK er et højt automatiseret skib, hvor alt overvåges af avancerede computersystemer for at opnå en rationel arbejdsgang om bord.

Med sin 12-cylindrede Wärtsilä RT-flex hovedmotor, der yder 93.000 HK, vil MARCHEN MÆRSK efter leveringen indgå i Maersk Line's verdensomspændende linieservice.

MARCHEN MÆRSK er hjemmehørende i Dragør og føres af kaptajn Hans Pauli Henryson med Michael Skov Refslund som maskinchef.

Odense Staalskibsværft A/S

Udgivet af: NPinvestordk