Mærsk-aktierne fortsætter nedturen: Rateopsvinget ebber ud

Udgivet den 11-07-2024  |  kl. 12:55  |  
Arkiv: Foto

Den senere tids markante ratestigninger på containerfragt er bremset kraftigt op, hvilket også har lagt pres på Mærsk-aktierne.

Torsdag viser rateindekset World Container Index, der opgøres af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container, en næsten flad udvikling i forhold til sidste uge.

Det er et skifte fra en periode med kraftige ratestigninger uge for uge.

Og forventningerne til de fremtidige rater ser nu også ud til at være nedadgående.

Fragtfuturen for containertransport mellem Shanghai og Europa i april 2025 bakker torsdag hele 11 pct. efter et uafbrudt fald de foregående fire dage, hvor Mærsk-aktierne også har taget en stor tur ned.

Torsdag ved 12.45-tiden ligger Mærsks B-aktie 3,6 pct. lavere i 11.400 kr., og siden onsdag i sidste uge er den nu faldet 13 pct.

De nuværende fragtrater ligger dog fortsat markant over sidste års niveau, efter at uroen i Det Røde Hav tvang rederierne til at tage de lange sejladser syd om Afrika.

De længere farter har kombineret med en god efterspørgsel sendt raterne op.

Den seneste uge har der været spekuleret i et positivt udfald af fredsforhandlinger mellem Israel og Hamas, hvilket kan bane vejen for en genåbning af containerfragt gennem Suez-kanalen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:10 Onsdagens aktier: Vestas og Ørsted toppede grønt C25 efter positivt inflationsnyt fra USA
16:28 USA vil begrænse nikotin i cigaretter - tobakaktier dykker
15:56 Torm får skåret kursmål
15:43 USA/åbning: Bankaktier fører an i flyvende start efter opløftende inflationsnyt
14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning
14:02 Opec ser stabil vækst i olieefterspørgslen i 2026
13:17 Wells Fargo stiger i formarkedet efter bedre renteindtægter end ventet
13:07 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
13:00 Europa/aktier: Britisk byggeri topper grønt marked inden amerikanske inflationstal
12:56 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
12:44 Vestas-aktie i hopla efter vigtig bemærkning fra topchef i nyhed om ny finansdirektør
11:49 Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA
11:40 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper spændt C25 inden inflationsnyt fra USA
11:35 Mærsk får pillet en tusindlap af kursmålet til 12.700 kr. hos Morningstar
11:11 Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays
10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked