Mærsk-analytiker anbefaler at sælge aktie: "Toppen er nået for nu"

Udgivet den 09-02-2024  |  kl. 10:10  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk har kurs mod det svageste resultat nogensinde, hvor udsigten til en overflod af nye skibe i markedet for alvor lægger pres på rederiet.

De svage markedsvilkår kombineret med et aflyst aktietilbagekøbsprogram får nu Sydbank til at se mere negativt på aktien, fremgår det af en analyse.

Anbefalingen for aktien sætte ned til "sælg" fra tidligere "hold", som bankens Mærsk-analytiker, Mikkel Emil Jensen, ellers har anbefalet siden 2016.

- Mærsk har kurs mod det svageste resultat nogensinde, trods indtjeningsmedvind fra konflikten i Det Røde Hav. Med udsigt til ny rekord for levering af nye skibe i 2024, ser vi ikke de svære markedsvilkår lette foreløbig, og vi ser derfor kun et begrænset kurspotentiale, skriver senioranalytiker Mikkel Emil Jensen.

Mærsks B-aktie falder fredag formiddag 0,4 pct. til 10.935 kr. efter et massivt fald på 14,7 pct. torsdag, hvor rederiet fremlagde regnskab.

Her blev bange anelser for fremtiden bekræftet, da topchef Vincent Clerc endnu engang satte en tyk streg under de udfordringer, der rammer branchen i den kommende tid. Her ventes verdensflåden af vokse 12-13 pct., fordi mange af de store rederier har bestilt nye skibe, der begynder at blive leveret. Og uro i Det Røde Hav, som har betydet længere sejruter, ventes kun at kunne absorbere omkring halvdelen af den vækst.

Det betyder også, at Mærsk vil passe bedre på pengene den kommende tid. Tidligere har selskabet meldt om en reduktion i medarbejderstaben, og torsdag valgte rederiet desuden øjeblikkeligt at stoppe tilbagekøb af egne aktier.

TOPPEN ER NÅET

Mærsk havde allerede tidligere flaget for muligheden for at droppe aktietilbagekøb, og også her blev det taget skidt imod af markedet, der sendte aktien ned med 16,9 pct. Det skete tilbage i november og bød dengang på det største fald i aktiens historie - når man fraregner tekniske fald efter udbetaling af udbytte.

- Trods vores tidligere advarsler om udsigt til overkapacitet, fastholdt vi vores anbefaling i lyset af stærk udlodning og medvind fra Det Røde Hav, men med udsigt til et af de svageste resultater i Mærsks historie, suspenderingen af aktietilbagekøb og meget svag indtjeningsmæssige medvind fra konflikten i Det Røde Hav ser vi et begrænset kurspotentiale de næste 6-12 måneder, skriver Mikkel Emil Jensen.

- Nye fragtratestigninger kan give kursløft, men vi vurderer, at toppen er nået for nu, lyder det videre.

Også prognosen for 2024 skuffede, da Mærsk forventer 1-6 mia. dollar fra driften, EBITDA, som var lavere en analytikernes konsensus. Sydbank havde ventet 8,2 mia. dollar, mens medianestimatet var 6,7 mia. dollar.

EBIT-prognosen åbner for røde tal, da der her ventes minus 5-0 mia. dollar.

- Dermed forventer Mærsk et negativt resultat for året. Det brede spænd skyldes især usikkerhed om udviklingen i Det Røde Hav, men selv hvis konflikten varer resten af 2024, forventer Mærsk ikke at tjene penge - det vidner om meget svære markedsbetingelser, skriver Mikkel Emil Jensen.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages