Mærsk: Asien-Europa-rater dykker igen - medie

Udgivet den 08-11-2013  |  kl. 13:05  |  

Efter sidste uges markante ratestigninger faldt spotraterne mellem Europa og Asien igen.

Maersk Line og de andre rederier må dermed konstatere, at raterne i ugen, der slutter i dag, faldt 7,2 pct. med 103 dollar til 1320 dollar per tyvefodscontainer, teu.

Det viser SCFI-indekset, som offentliggøres af Shanghai Shipping Exchange, ifølge Shippingwatch, der citerer nyhedsbureauet Reuters.

Ratefaldet kommer efter den store stigning på 112,4 pct. i sidste uge, som var et vidnesbyrd om, at rederierne lykkedes med at gennemføre planlagte ratestigninger 1. november.

Det samlede SCFI-indeks, hvor Asien-Europa-raterne vejer 20 pct., faldt i ugen 3,4 pct. til 1090,16 per teu.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder