Mærsk bekræfter tab af containere ud for den spanske kyst

Udgivet den 10-01-2024  |  kl. 11:34  |  
Arkiv: Foto

Seks containere fra A.P. Møller-Mærsk er faldet over bord ud for den spanske kyst.

Det bekræfter det danske containerrederi over for MarketWire.

Hændelsen fandt sted tilbage i december, hvor Mærsk også tiltrak sig opmærksomhed oven på tabet af 46 containere i havet ud for Nordjylland, som siden har krævet et omfattende oprydningsarbejde.

- Vi kan desværre bekræfte, at charterskibet Toconao den 8. december 2023 tabte seks Mærsk-containere ud for den galiciske kyst i Spanien. Det skete på dybt hav under skibets rejse fra Algeciras til Rotterdam. Hændelsen blev straks rapporteret til den spanske kystvagt, skriver Mærsk.

Ingen af de seks containere indeholdt ifølge rederiet farligt gods, men en af dem var fyldt med poser med små plastikpiller, der bruges til at fremstille emballage som vandflasker. De er siden skyllet i land i det nordlige Spanien, som kræver oprensning af strandene.

- Arbejdet er påbegyndt langs de udpegede strande, som er berørt af hændelsen, skriver Mærsk.

Skibet, der har tabt containerne, er et timechartret containersikib med en kapacitet på 8.700 tyvefodscontainere (teu), der sejler på liberisk flag.

- Vi er i tæt kontakt med med ejerne af charterskibet og de kunder, hvis containerlast er ramt af hændelsen, skriver Mærsk.

Årsagen til tabet af containerne efterforskes stadig, og Mærsk har sat gang i en undersøgelse, oplyser rederiet. Ingen besætningsmedlemmer er kommet til skade, og skibet kunne sejle videre efter hændelsen.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:41 Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning