Mærsk-direktør flirter med bæredygtige skibsruter - citat

Udgivet den 25-03-2019  |  kl. 09:01  |  
Maersk

Det første pilotprojekt er søsat i Mærsks målsætning om at blive CO2-neutral i 2050. Der kommer en ekstraregning, og den sendes videre til kunderne, lyder det ifølge Børsen fra Søren Toft, der er driftsdirektør i selskabet.

I løbet af de næste måneder vil megaskibet Mette Mærsk sejle fra Nordeuropa til Asien med brændstof, hvor 20 pct. af indholdet er biodynamisk, og står det til Søren Toft, så er pilotprojektet begyndelsen på en ny æra i den CO2-tunge shippingindustri.

- Hver uge har vi seks afsejlinger mellem Asien og Europa, og der kunne fremover for eksempel være en grøn rute og fem normale.

- Så kan en kunde som Ikea vælge det ene eller andet, hvor der så selvfølgelig vil være en prisdifference - men på den måde kan vi produktdifferentiere os, siger Søren Toft til Børsen og understreger, at kunderne også i stigende grad efterspørger miljørigtige løsninger.

Det er dog ikke kun Mærsk, som spejder mod bæredygtige alternativer. Faktisk er hele shippingindustrien tvunget til at vende skuden i en grønnere retning.

Fra årsskiftet indfører FN nemlig skrappere klimakrav, som betyder, at det ikke længere er tilladt at sejle med brændstof, hvor svovlindholdet overstiger 0,5 pct.

Til sammenligning er det i dag tilladt af fyre brændsel med svovlindhold på helt op til 3,5 pct., skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder