Mærsk forhandler om at slippe ud af antitrustsag i EU - bureau

Udgivet den 03-06-2014  |  kl. 15:34  |  

Maersk Line og en række af rederiets konkurrenter er gået i forhandlinger med EU-Kommissionen for at få afsluttet en antitrust-sag og undgå bøder. Det oplyser tre personer med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Med i forhandlingerne er også containerederierne MSC, CMA CGM, Evergreen, Hyundai samt nogle japanske rederier.

EUs konkurrencemyndigheder beskyldte i november rederierne for ulovligt samarbejde siden 2009 om rateforhøjelser på visse europæiske ruter. Ingen navne er nævnt officielt, men Reuters erfarer, at 14 selskaber bliver undersøgt i sagen.

De aktuelle forhandlinger i Bruxelles drejer sig om, hvilke indrømmelser rederierne skal gøre for at får afsluttet sagen.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk