Mærsk-konkurrenter falder efter nedjustering fra ZIM

Udgivet den 13-07-2023  |  kl. 07:04  |  
Maersk

Torsdagens udvikling for aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport er overvejende negativ.

Det sker efter, at israelske ZIM onsdag eftermiddag nedjusterede indtjeningsforventningerne med henvisning til fortsat svaghed i fragtraterne og udsigten til lavere end tidligere ventet volumenvækst.

Markedsforholdene for containerfragt ventes på kort sigt fortsat at være udfordrende, udtaler koncernchef Eli Glickman, der også venter en fortsat afdæmpet efterspørgsel resten af året.

- Selv om vores resultater for andet kvartal stort set er på linje med vores forventninger, forventer vi ikke længere en forbedring i fragtraterne i andet halvår af 2023, i overensstemmelse med sæsonudsving, som tidligere antaget, fortsætter topchefen i meddelelsen.

På børsen i New York endte ZIM-aktien med et fald på 4,5 pct., hvilket er 5,7 pct. lavere end niveauet ved dansk lukketid.

Mærsks B-aktie faldt onsdag med 0,2 pct. til 12.895 kr.

Onsdag fik Mærsk desuden løftet kursmålet til 9400 kr. fra 9000 kr. hos Goldman Sachs.

Anbefalingen er uændret "sælg", fremgår det af Bloomberg.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling torsdag:

Rederi Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo) -0,2
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) -0,6
Nippon Yusen KK (Tokyo) +0,0
HMM (Sydkorea) +2,4
Evergreen Marine (Taiwan) -4,7
Cosco Shipping (Hongkong) +0,1
Orient Overseas (Hongkong) -1,1

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt
14:15 Chefstrateg om det franske valg: Forhøjet politisk risiko er den nye virkelighed
12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank