Mærsk / Maersk Oil årsag til resultat fald i 2013
A.P. Møller - Mærsk har fremlagt regnskab for 2012, hvor bundlinjen er bedre end ventet, mens driften tæt på Bloomberg News estimaer. Koncernen venter fald i resultatet i 2013, men det skyldes Maersk Oil og en engangsindtægt fra Algeriet i 2012.
Koncernen leverer en omsætning på 342,06 mia. kr. i 2012, hvilket var en stigning på 6 pct. i forhold til 2011. Analytikerne havde ventet en omsætning på 341 mia. kr.
Driften (EBIT) faldt til 46,89 mia. kr. i 2012 fra 55,03 mia. kr. i 2011. Driften EBIT ligger lidt over analytikernes forventninger fra Bloomberg News på 46,8 mia. kr. i 2012.
Koncernen fik et overskud før skat på 42,52 mia. kr., hvilket var en tilbagegang på 16 pct. Analytikerne havde ventet 43,1 mia. kr. før skat. Efter skat overskuddet steg 29 pct. til 23,40 mia. kr., hvor analytikerprognosen lød på 19,0 mia. kr.
Maersk Line forventer at den globale efterspørgsel på søfragt af containere forventes at stige med 4-5 pct. i 2013, lavere på Asien-Europa ruterne, men understøttet af stigning i import til vækstøkonomierne.
Maersk Oil forventer en produktionsandel på 240.000-250.000 boepd, lavere i første halvår end i andet halvår 2013. Den lavere produktionsandel skyldes især en naturlig nedgang og en mindre ejerandel i Danmark, der udlignes af opstart af El Merk og Gryphon felterne. Efterforskningsudgifter ventes at blive over 1,0 mia. dollar.
Koncernen venter fremgang i resultatet i Maersk Line, APM terminals og maersk Drilling, mens Maersk Oil har udsigt til fald i resultatet.
Maersk Drilling har næsten fuld kontraktsdækning i 2013 og forventer et bedre resultat end i 2012 (USD 359 mio.).
A.P. Møller - Mærsk forventer et resultat for 2013, som er lavere end 2012-resultatet (USD 4,0 mia.). Resultatet forventes at blive på samme niveau som i 2012 (USD 2,9 mia.) eksklusive nedskrivninger, avancer fra salg og indtægten fra forliget i en algerisk skattesag.