Mærsk oppræciserer forventningerne til 2024

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 08:05  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk oppræciserer de finansielle forventninger til året.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal offentliggjort torsdag morgen.

Dermed venter rederi- og logistikkoncernen nu et underliggende driftsoverskud før af- og nedskrivninger samt renter og skat, EBITDA, på 4-6 mia. dollar.

Forventningerne til den underliggende driftsindtjening, EBIT, ventes samtidig at lande på minus 2-0 mia. dollar.

Tidligere var EBITDA-forventningen 1-6 mia. dollar, mens forventningen til EBIT var minus 5 til nul mia. dollar.

Analytikernes estimater lød forud for regnskabet på et EBITDA-resultat på 5,2 mia. dollar og et EBIT-resultat på minus 613,4 mio. kr. i 2024. Det fremgår af estimater indsamlet blandt op til 24 analytikere, der er trukket 23. april.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯