Mærsk Q4: Line trækker resultatet op

Udgivet den 27-02-2014  |  kl. 08:02  |  

A.P. Møller - Mærsk kom bedre ud af 2013, end analytikerne havde forudset målt på bundlinjen - nettoresultatet før minoriteter.

Den store shipping- og oliekoncern landede i 2013 et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 14,5 mia. kr. og et overskud på bundlinjen - før minoritetsinteresser - på 5126 mio. kr.

Til sammenligning var der i markedet ventet et EBITDA-resultat på 16,5 mia. kr. og et overskud før minoriteter på 4290 mio. kr. i kvartalet ifølge medianestimater indsamlet for Ritzau Finans af SME Direkt blandt 9 analytikere inden regnskabet.

Der herskede dog inden regnskabet uklarhed blandt analytikerne om, præcis hvordan salget af Dansk Supermarked ville påvirke tallene, hvilket gav usikkerhed i estimaterne.

Koncernens samlede omsætning var på i 65,7 mia. kr. i kvartalet og dermed større end de 65,4 mia. kr., der var analytikernes forventning inden regnskabet.

Containerrederiet Maersk Line, der er konglomeratets største forretningsenhed, fik et nettoresultat, NOPAT, på 1700 mio. kr. mod ventet 1369 mio. kr. ifølge SME Direkt. Det var værre end resultatet i fjerde kvartal 2012, hvor NOPAT lå på 1940 mio. kr.

Maersk Oil opnåede et nettoresultat, NOPAT, på 1433 mio. kr. mod ventet i markedet 1647 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder