Mærsk: Ratefald på 4,5 pct mellem Asien og Europa

Udgivet den 05-07-2013  |  kl. 16:19  |  

Mærsk Line og de andre af verdens store containerrederier kunne kun kortvarigt glæde sig over den massive ratestigning på den vigtige rute mellem Asien og Europa.

Raterne faldt i denne uge 4,5 pct., efter at sidste uge bød på en stigning på hele 174 pct., viser en opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange.

Dermed er raterne nu på 1346 dollar per tyvefodscontainer, teu, mod 1409 i ugen før.

Fragtraterne mellem Asien og den amerikanske vestkyst steg dog med 0,8 pct. til 2131 per fyrrefodscontainer, feu, mens Asien-Middelhavet oplevede et fald i rateindekset på 1,7 pct. til 1346 dollar per teu. Til den amerikanske østkyst er raterne steget en smule - 0,4 pct.

Samlet set faldt Shanghai Containerized Freight Index, SCFI, 1,3 pct. efter sidste uges stigning på over 22 pct.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder