Mærsk-rival køber sin ind i spansk havneterminal

Udgivet den 11-08-2020  |  kl. 07:04  |  
Foto: Carlsberg

Den franske rederikoncernen CMA CGM, som er konkurrent til A.P. Møller-Mærsk, har købt 50 pct. minus en aktie i den spanske containerterminal Total Terminal International Algeciras (TTI Algeciras), som har aktiviteter i den sydlige del af Spanien.

Sælger er et selskab kontrolleret af sydkoreanske HMM.

Det skriver Tradewinds.

Transaktionen er underlagt myndighedsgodkendelser, men ventes afsluttet i fjerde kvartal 2020. De finansielle detaljer er ikke oplyst.

- Vi tror, at TTI Algeciras vil spille en central rolle i Gibraltar-området, da det har stor potentiale for fremtidig vækst og udvikling, siger en talsperson fra HMM ifølge Tradewinds.

TTI Algeciras var tidligere ejet af Hanjin Shipping, men blev i 2017 købt af HMM.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder