Mærsk-rivaler opdaterer og udvider netværket

Udgivet den 17-01-2019  |  kl. 10:06  |  
Arkiv: Foto

En af de rivaliserende containeralliancer, der konkurrerer med Mærsk på verdenshavene, har lanceret et opdateret netværk.

Ocean-alliancen, der består af de fire rederier CMA CGM, Evergreen, Cosco og OOCL - som er ejet af Cosco - kom onsdag med deres nye såkaldte "Day 3"-netværk, som træder i kraft i april.

Den udmelding kommer, en måned efter at Mærsk og partneren MSC fra 2M-alliancen opdaterede deres netværk mellem Asien og Europa ved at føje flere skibe til sejlplanen, men fjerne visse havne, så der samlet kan sikres en større rettidighed.

Ocean-rederierne udvider også tilbuddet på Asien-Europa-ruterne med en ekstra ugentlig afgang, så der nu er syv i alt. Dertil kommer bedre forbindelser i blandt andet Sydøstasien og Nordeuropa, skriver OOCL, der er et af rederierne, i en pressemeddelelse.

Ocean-alliancen er den største blandt de tre store rederisamarbejder i containerbranchen. I det nye netværk indgår i alt 330 skibe med en samlet kapacitet på 3,8 mio. tyvefodscontainere (TEU).

Ocean-alliancen konkurrerer med The Alliance, som består af Hapag-Lloyd, Yang Ming og Ocean Network Express, mens 2M-alliancen også indebærer samarbejder med rederierne HMM og ZIM. Dermed er verdens ni største containerrederier repræsenteret i alliancerne, og i top ti er det kun PIL, Pacific International Lines, der står udenfor.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder