Mærsk sælger DFDS-aktier for 1,73 mia. kr.

Udgivet den 05-09-2013  |  kl. 08:18  |  

A. P. Møller - Mærsk vil sælge ud af selskabets beholdning af 31,3 pct. af DFDS samlede aktiekapital, og DFDS har givet tilsagn om køb af en del af aktieposten. Det skriver DFDS i en fondsbørsmeddelelse.

Ved gårsdagens lukkekurs havde aktieposten en værdi på 1,73 mia. kr.

DFDS har selv givet tilsagn om køb af 12 pct. af aktierne, som vil blive annulleret efter næste generalforsamling, mens hovedaktionæren, Lauritzen-fonden, vil købe 2 pct. af aktiekapitalen i DFDS.

Mærsk bekræfter salget, men har endnu ikke selv offentliggjort noget om salget.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder